At få sandheden frem

Jeg var bare et lille barn, da jeg blev udsat for seksuelle overgreb. Den person, der skulle passe på mig, beskytte mig og give mig tryghed, var den person, jeg havde allermest grund til at være bange for.

Det var min egen far.

Allerede i 1990'erne blev min far anklaget for seksuelle overgreb mod mig. Jeg var kun omkring syv år gammel. Han blev frifundet, og dermed blev sagen afsluttet juridisk. Men for mig forsvandt det, jeg havde oplevet, ikke.

Mine søstre har også fortalt om overgreb. Gennem årene har der været anmeldelser og bekymringer, men alligevel blev vi ikke beskyttet på den måde, vi havde brug for.

Mange år senere traf jeg en beslutning, som krævede et enormt mod. Jeg genoptog kontakten til min far. Ikke fordi jeg havde glemt, hvad der var sket, eller fordi jeg ønskede at genopbygge en almindelig far-datter-relation.

Jeg havde et andet formål.

Jeg ønskede at få ham til at fortælle sandheden. Jeg begyndte derfor i hemmelighed at optage vores samtaler. Jeg lyttede, stillede spørgsmål og forsøgte at skabe en situation, hvor han selv satte ord på det, der var sket. Det var en voldsom proces at skulle nærme sig emnet igen og igen, mens jeg forsøgte at bevare roen og få klarhed. Samtidig var jeg bevidst om, at hemmelige optagelser både kan have personlige, etiske og juridiske konsekvenser, afhængigt af situationen. For mig handlede det først og fremmest om at forstå, hvad der var sket, og om at få ham til at tage ansvar for sine handlinger.

Nu er han fængslet....